Hanne

(fiktion – Bjarnes version – læs Hannes version)

Han ligger på ryggen i sengen og overvejer, om han er klar til at stå op. Sådan har han ligget den sidste halve time. Det er slet ikke meningen, han skal være vågen nu, men mobilens ringetone sender en syl gennem kraniet, da Hanne ringer.

Han holder en hånd op for munden og puster ud. Lugten og smagen af gammel tobak og alkohol, giver ham en ide om, hvordan en død gnu lugter. Han sætter sig op i sengen. Forsigtigt, for ikke at vække en eventuel lurende kvalme til live. Han sidder stille lidt og mærker efter tegn, men konstaterer til sin lettelse, at den eneste plageånd, han må trækkes med, er eftervirkningerne af den syl, den flækkede hans kranie.

Han rækker ud efter en smøg på natbordet, tænder den og tager et stort sug. Som altid sætter dagens første smøg gang i en lavine af hosteanfald. Han venter på, at anfaldet stilner af. Så svinger han benene ud over sengekanten og står op. Sådan et hosteanfald har absolut ingen gavnlig effekt på hovedpinen. Han går ud i køkkenet, tager et par piller og et stort glas med hen til spisebordet og sætter sig. Han sluger pillerne på én gang og tømmer glasset.

Han nyder stilheden og liver lidt op ved tanken om, at hans mor ikke hjemme denne weekend. Hendes evige pludren, der som regel er en blanding af formaninger og spørgsmål hun selv svarer på, driver ham til vanvid. Det magter han slet ikke i dag.

Ja ja, han kan jo bare flytte, som Hanne og veninderne plejer at sige til ham, når han klager sin nød. Han ved godt de synes det er mærkeligt, at han som 58-årig stadig bor hjemme. Han ved også godt, at det måske ikke ligefrem er et trækplaster i forhold til kvinder.

Det er ikke fordi han aldrig har været hjemmefra, det har han skam. I sine yngre dage bor han kortvarigt sammen med en kæreste. Hun bliver dog træt af en svigermor, der ordner vasketøj og dukker op ved spisetid to-tre gange om ugen. Han flytter hjem igen. Årene går, det ene efter det andet.

Senere møder han Hanne nede på den lokale bodega. De bliver venner og begynder at hænge ud privat. Han vil noget mere og tror længe det er gengældt. Lige indtil den dag Hanne præsenterer ham for alle sine single veninder.

Hanne. Han har stadig et blødt punkt for hende. Også når hendes stemme lyder som to pakker smøger og en halv flaske whisky i telefonen. At der kan tilføjes et par flasker vin til whiskyen, gør den ikke bedre. Det første hun siger er, at hun ikke kan huske en skid. Jo, hun kan huske middagen hos ham, men derefter er det hele sløret. Hun spørger, hvad de laver efter maden, men taler videre før han når at svare. Det samme sker, da hun spørger, hvordan hun er kommet hjem. Efter flere spørgsmål han ikke når at svare på, fornemmer han, at hun har en vis uvilje mod at kende svarene.

Derfor undlader han at fortælle hende om den akavede scene, der udspiller sig på hendes badeværelse, efter han følger hende hjem. Han siger bare, at han heller ikke kan huske en skid.