AprilFiction #1 – del 2

Som de stod der, side om side, følte den sidste i rækken at noget manglede. Hun kunne bare ikke komme i tanke om, hvad det var. Hun sendte apotekerens kone et undrende blik. Apotekerens kone, der vidste mere end hun havde lyst til om byens borgere, holdt det meste for sig selv og var derfor kun var på tålt ophold i Sladderkællingeklubben. Lige her var hun dog på udebane og vidste faktisk ingenting, så hun skyndte sig at sende blikket videre til krofatterens kone. Krofatterens kone hørte ofte et og andet, men det var mest usammenhængende brudstykker. Det afholdt naturligvis ikke Sladderkællingeklubben fra at sætte brudstykkerne sammen til helheder, men de var forbundet med en vis usikkerhed og gav ikke mening for andre end dem selv. Her måtte hun opgive og sende det undrende blik videre i rækken til købmandens kone. Købmandens kone, der vidste meget om både byens og nabobyernes borgere, besvarede blikket med rynkede bryn. Hun følte virkelig at hun vidste, hvad der manglede, men kunne ikke sætte ord på. Med fortrydelse malet i ansigtet drejede hun hovedet for at sende blikket videre til slagtermesterens kone, der mente at vide alt om alle, selvom de andre vidste, at hun vidste meget mindre end hun selv troede.

Købmandens kone standsede midt i videresendelsen og spærrede øjnene op. Der stod ingen ved siden af hende.

Hun fik øje på noget ud af øjenkrogen og kiggede ned.

Der lå slagtermesterens kone og sendte et alt for velkendt blik tilbage på hele rækken. Der gik et gys gennem dem alle. Hun rakte armen op mod købmandens kone, der lige skulle til at tage imod, for at hjælpe hende op, da der lød en meget høj og ubestemmelig lyd over fra den anden side af vejen.

Leave a reply:

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Site Footer