Blog Posts

FebruaryFICTION #21

Hun sidder på bænken og stirrer ned jorden. Barnet i klapvognen smider sutten på jorden. Sjette gang bliver den liggende.

Hun ser et barn smide sutten på jorden. Og en kvinde, der ikke reagerer. Hun går hen og samler sutten op, sætter sig på bænken og rækker sutten til kvinden. Hun finder en serviet i tasken og tørrer sig om næsen.

Hun ser en kvinde med en serviet i hånden. Hun har glemt sine hjemme og hendes næse løber. Hun går hen og sætter sig på bænken. Spørger om kvinden kan undvære en.

Der sidder tre kvinder på en bænk.

FebruaryFICTION #20

Han sidder på bænken og ryger. Så smider han skoddet på jorden. Ligeglad med, hvor længe det tager for det at forgå.

Han ser manden smide et skod. Han går hen og samler det op og smider det i skraldespanden. Han får øje på en plastbakke med madrester. Han tager den op, åbner låget og snuser. Han sætter sig på bænken.

Han ser manden samle mad op fra skraldespanden. Han har ikke spist i tre dage. Han går hen og sætter sig ved siden af ham. Spøger om han kan undvære lidt mad.

Der sidder tre mænd på en bænk.

FebruaryFICTION #19

Han tog på rejse i hendes indre.
Han udforskede hende.
Nysgerrigt.
Nænsomt.
Undersøgte alle hendes kringlekroge.

Vil du med på rejsen, spurgte han.

Hun tøvede.
Mærkede ham indeni.
Smerten ved at blive gransket.
Hun bed sig i læben.
Vidste ikke, om hun havde lyst.
Måske skulle hun.
Bare lytte, ikke se.

Du behøver ikke, sagde han.

Til sidst tog hun med ham.
På rejsen til sit eget indre.
Hun så nye sider af sig selv.
Underligt.

Hvad synes han om det?
Du er perfekt, sagde han

Han slukkede skærmen.
Koloskopien var slut.
Hun forlod klinikken.
Med ondt i røven.

FebruaryFICTION #18

En blegfed turist sidder i græsset under palmernes skygge. Solen på den forårsblå himmel blænder som en 100w pære. Den blegfede turist kigger udover vandet og den næsten mennesketomme strand. Den blegfede turist nyder lavsæsonens stilhed før (menneske)storm. Før stranden dækkes af parasoller, solbænke, badebolde, solhatte, håndklæder og en klistret faktor 50. Bag den blegfede turist larmer bilerne på vejen, der løber langs stranden. Her er høje hotelbygninger, barer og restauranter, der tilbyder mad fra alle nationaliteter.

Engang var der natur, sporadiske huse og stilhed.

Nu er der blegfede turister, der sidder under palmernes skygge og spiser mad de kender.

FebruaryFICTION #17

Hun hænger dørtelefonen på plads og slår låsen fra. Hun hører yderdøren smække nede i opgangen og hans fodtrin på trappen. Han rømmer sig. Hun står stille bag døren og lytter. Hjertet spiller bold. Håndfladerne er fugtige. Hun kan høre, at han er nået til 2. sal nu. Én etage mere. Hun trækker vejret helt ned i maven. Beroliger de flaksende sommerfugle. Hun drejer hovedet og kigger i spejlet. Tjek. Hun hører de sidste skridt. Stilhed.

Så banker det på.

Dyb indånding.

Hun åbner døren.

De kigger på hinanden. Nervøse smil.

Hun ser ham forme et lydløst ”Yes!” med læberne.

FabruaryFICTION #16

100 Ord leger tagfat i tastaturets baglomme. Det ene ord tager det andet og nu ligger de hulter til bulter. De venter utålmodige på, at Historien kommer og hjælper dem fri.

Historien, der lider af både ordmangel og stjernenykker, giver sig god tid. Ordene himler med øjnene over Historiens manglende selverkendelse og langsommelighed.

Endelig dukker Historien op. Den hiver ud i tastaturets baglomme og kigger forfærdet på klumpen af hjælpeløst sammenfiltrede Ord. I deres iver efter at fortælle, begynder Ordene at snakke i munden på hinanden.

Uden at have fået indført ét Ord, vender Historien om og går sin vej.

FebruaryFICTION #15

Hun læste mailen…

”Jeg har lyst til at:

  • løsne din flettede hud og folde dit ansigt forkert.
  • trække dit hår fri af postkassen og hive dit hoved ud af busken.
  • suge det kolde vand ud af dit blod og fylde dit hjerte med sten.
  • stikke en tudse i din hals og fjerne sommerfugle i din mave.
  • holde et blad for din mund og åbne den med syv segl.
  • være vægtskålen på din tunge og kræve et fad på dit hoved.
  • tage dig med på date”

Valentine blev aldrig helt det samme igen.

FebruaryFICTION #14

Han kaster sin kærlighed ud på dybt vand inde fra bredden.
Fra dybet strækker tangen sig op mod lyset for at tage imod.
Kærligheden slår smut henover vandoverfladen. En … to … tre.
Fjerde gang suges den ned mod dybet af grådigt vand.
Vandet er omklamrende og slås om kærlighedens gunst.
Den lander blødt i sandet, der ikke vil tage imod.
Sandet sender den videre i små hop som en trampolin.
En fiskestime standser midt i en bevægelse for at kigge på.
Henne i det fjerneste hjørne, ligger en søstjerne og venter.

Og ovenover hænger solen og ser det hele

FebruaryFICTION #13

Jeg sidder på en bænk med lukkede øjne. Mit vinterblege ansigt suger grådigt forårssolens næring til sig.

Pludselig fornemmer jeg, at jeg ikke er alene. Jeg åbner øjnene.

”Vil du smage?”

En lille dreng står foran mig og holder en halvspist banan frem.

”Nej, det er okay. Spis du den bare selv” smiler jeg og ryster på hovedet.

Drengen står og tripper lidt, før han vender om og løber væk. Lidt efter står han med fremstrakt hånd foran en ny fremmed på en bænk. Den fremmede ryster på hovedet.

"Hey” råber jeg efter ham. ”Jeg vil gerne smage alligevel”

FebruaryFICTION #12

-Jeg har misforstået Fikse Fisk og Lune Løve. Fikse Fisk delte et billede af nøgne Lune Løve i færd med at fjerne manken med en pincet.
-Alle, undtagen små tæppetissende puddelkræ ejet af gamle excentriske damer med lilla hår og ditto håndtasker, er sgu da nøgne i dyreriget.
-Det er jo heller ikke problemet!
-Så forstår jeg ikke …
-Hvorfor fanden brugte han ikke en saks?
-Okay … nu stiller jeg dig lige et spørgsmål. Du skal svare ærligt.
-Ja?
-Er du træt af den her historie?
-Ja?
-Stopper du?
-Ja.
-Jeg takker på vegne af dyreriget, kongeriget og dødsriget.

Site Footer