Blog Posts

FebruaryFICTION #11

-Fikse Fisk og Lune Løve er genopstået fra de døde.
-Man tror vist ikke på genopstandelsen i dyreriget.
-Måske ikke, men man tror på helt almindelig genoplivning!
-Klart …hvad vil du fortælle?
-Måske historien bag intimbilledet af Fikse Fisk som Lune Løve delte på fiskenettet.
-Interessant! Lune Løves køn fremstår i øvrigt ikke helt tydeligt for mig.
-Det gør det heller ikke for Lune Løve. Han overvejer at få manken fjernet. Han er kæreste med Fikse Fisk. Hun er en rigtig sild, men vil hellere være en sugemalle og overvejer botox.
-Det lyder som et ”Det er kompliceret”-forhold på Facebook.

FebruaryFICTION #10

-Hvad vil du skrive om, når nu Fikse Fisk og Lune Løve er ramt af 100-ordsdøden?
-Blæksprutter.
-Blæksprutter?
-Ja, folk ved ikke nok om dem. Føler også jeg skylder dyreriget en omgang efter mit murder-by-words.
-Du ved da heller ikke noget om blæksprutter?
-Det gør jeg da! Jeg ved for eksempel, hvad man kalder blækspruttens tissekone på engelsk.
-Men det er da hverken relevant eller interessant for historien.
-Næh, men du påstår jeg ikke ved noget. Og det gør jeg!
-Nå, men så fortæl mig, hvad man kalder tissekonen!
-Octo Pussy!
-Jeg tror ikke du skal skrive den historie …

FebruaryFICTION #9

-Jeg kan ikke få Fikse Fisk og Lune Løve ud af min hjerne. Idiot!
-Selv tak. Hvad med Frække Fisk og Liderlige Løve?
-Fuck dig!
-Ellers tak. Har du overvejet, hvad bedstevennerne skal lave?
-Ja, de bliver uvenner og dør.
-Ooookay. Hvorfor bliver de uvenner?
-Lune Løve deler et billede af Fikse Fisk kun iført skæl og finner … hvorfor ser du sådan på mig?
-Jeg forestiller mig Lune Løve iført skæl og finner.
-Hold nu kæft.
-Hvad mere?
-Ikke mere. De er jo døde! Og må de hvile i fred!
-Så 100-ordsdøden er en ting?
-Ja, dyreriget er ubamhjertigt.

FebruaryFICTION #8

-Fik du skrevet 100-ords historien?
-Nej, jeg er altså ikke overbevist om konceptet med Fikse Fisk og Lune Løve.
-Så skriv om Frække Fisk og Liderlige Løve.
-Kan du huske da Ronni, i De Skrigende Halse, spørger Anita, hvordan hun kan få sig selv til at bolle med en, der hedder Jürgen?
-Ja … ?
-Har du prøvet at bolle en, der hedder Jürgen?
-Nej … ?
-En, der hedder Anita?
-Nej!
-Ronni?
-Nej, for fanden! Hvorfor?
-Jeg har virkelig brug for at få Frække Fisk og Liderlige Løve ud af hovedet.
-For helvede, jeg opgiver.
-Det gør jeg også.

FebruaryFICTION #7

-Jeg skal skrive en historie på 100 ord.
-Om hvad?
-Det ved jeg ikke. Har du et bud?
-Hmm … en fisk?
-Fisk?
-Ja. Og en løve.
-Men …
-Fikse Fisk og Lune Løve, der er bedste venner. Det bliver skide godt!
-Har du nogensinde hørt om et venskab mellem en fisk og en løve?
-Næh.
-Det bliver altså en mærkelig historie.
-Måske, men en mærkelig historie er vel også en historie?
-Joh …
-Skriver du den så?
-Måske, men nu skal jeg på arbejde.

FebruaryFICTION #6

Han står helt ude ved den yderste kant.

Helt derude, hvor stjerner bliver til støv, hvor enden af regnbuen for længst er passeret, hvor Mælkevejen er løbet tør for mælk, hvor tiden står stille, hvor helvede er arktisk kulde og himlen brænder, hvor engle spyr ild og djævle hvisker nænsomt.

Helt derude står han ved kanten og venter. Venter på Mørket. Venter på Intet. Venter på, at tyngdekraften ophører. At vægten fjernes fra hans skuldre.

Han tager en dyb indånding og fylder tomheden ud med luft.

Han lader sig falde ud over kanten og svæver vægtløs rundt ved verdens ende.

FebruaryFICTION #5

Klokken er 7.40. Det er nu.

Hun rejser sig fra sengen. Mødet med kulden fra den uisolerede lejlighed får hende et øjeblik til at genoverveje. Hun vækker de andre.

Få minutter senere går de gennem de stille gader ned til vandet. De skutter sig og sætter sig tæt sammen på en bænk. Himlen er malet rød og orange. Der er vand længere end øjet rækker. Lyset laver mågerne om til silhouetter, der flyver hen over vandoverfladen.

De tager billeder og tæller minutter. Klokken 8.19 stiger den op over horisonten.

De forlader ildkuglen og går hjemad.

Det er tid til morgenkaffe.

FebruaryFICTION #4

Historien kommer ikke af sig selv i dag. Det gjorde den, stik imod sædvane, de foregående dage. Der er ord i hobetal. I hvert fald nok til mindst én historie. Men mængden af ord er jo ligegyldig, hvis jeg ikke kan sætte dem sammen til forståelige sætninger. En murer kommer heller ikke langt med en masse mursten uden fugemasse.

Jeg drikker morgenkaffe i en ferielejlighed i Spanien. I stilhed, for ikke at vække to sovende niecer. Gennem sprækkerne i gardinet kan jeg se, at solopgangen også er smuk i dag.

Nu har jeg skrevet 100 ord. Uden at skrive historie. 

FebruaryFICTION #3

Jeg beder solen række sine lange arme ind gennem vinduet og trække dig ud af skyggen. Jeg venter på dig nede på fortorvet. Præcis kl 8. Du sidder bag gardinet og betragter mig, mens du beslutter, hvor på humørbarometeret du er i dag.

Elevatordørene går op. Du kommer ud, iført stor jakke og hat, med et tæppe om de ubrugelige ben. 

-Godmorgen. 

Du nikker. Det er en af de lunkne dage. 

Jeg triller dig hen til bænken i parken. Vi er ordløse sammen.

En time senere forsvinder du ind i elevatoren igen.

-Vi ses i morgen kl 8.

Du nikker.

FebruaryFICTION #2

De første år er det rummeligt og uden mislyd. Et godt og solidt håndværk. Som årene går bliver det dog mere og mere slidt. Nu har ægteskabet knirket længe i usagte længsler.

Han vil udskifte det med et nyt. Hun vil smøre, friske op og vedligeholde. Han er træt og opgivende. Hun er fyldt op af 11. times beslutsomhed.

Hvor længe har du kendt hende, spørger hun. 

Han mærker hendes usynlige pegefinger mod sine læber.

Knap et år, svarer han.

Fortæl mig, hvad jeg skal gøre, siger hun.

Han tager en dyb indånding.

Hun holder sin pegefinger mod hans læber.

Site Footer