Byen vender på hovedet
Bortset fra få biler, der hist og her er gået i stå og er blevet forladt, er gaden næsten øde. I en enkelt bil sidder stadig en passager på forsædet. Læberne bevæger sig, men der tales uden ord. Gadelamperne lyser skråt opad og danner en espalier af lyskegler. Luften er dækket af støvregn, der falder op mod den sorte nattehimmel. Røg fra skorstene stiger ned og danner søjler på husmure. Fødder dækkes og forsvinder i røgen, der spreder sig ud over fortorvet som tæt tåge. En forhutlet sjæl går baglæns, sluger ord og taler ind. En overfyldt skraldespand kaster op på en forbipasserende, der lader som ingenting. Butikkerne er lukkede og mørkelagte, men ser man godt efter, kan man se skygger bevæge sig i takt.
Grib byen, der vender på hovedet. Når solen står op er den væk.