MayFiction #1

Store Grete og Lille Viggo sad inde i ladvognen og kæmpede sig igennem Store Gretes nådesløse latteranfald. Hendes farverige fantasi til trods kom det alligevel en kende bag på hende, at hun skulle opleve legemliggørelsen af et dominospil. Kvinderne, der var kommet på benene igen, stod i en række og gloede over mod ladvognen. Hun syntes de så lidt forfjamskede ud og det var lidt småt med smilene. Nuvel, sådan en forestilling var jo nok også lidt udmattende. Store Grete, der var til fals for oplevelser der kunne sætte kulør på tilværelsen, kunne sagtens se sig selv som dominobrik. Hun så for sig, hvordan sådan en forestilling ville klæde hendes og Lille Viggos forhave. Store Grete følte sig allerede hjemme. Lille Viggo havde mest lyst til at starte ladvognen og køre igen. *** I takt med, at lyden af tågehorn, dampmaskine og får ebbede ud, begyndte kvinderne i haven så småt at vende blikket væk fra ladvognen og i stedet kigge meget koncentreret på hinanden. Slagtermesterens kone gik tavst hen over græsset med stift blik og forsvandt ind i huset. De andre fulgte efter en efter en. For ingen, som slagtermesterens kone, kunne sige så tydeligt uden ord, hvad det forventedes, at man gjorde. Store Grete og Lille Viggo så kvinderne gå ind i huset igen og stod ud af ladvognen. ”Vi skal da over og hilse på dem” sagde Store Grete med lidt for meget begejstring i stemmen. ”Nej, det skal vi ikke. Nu skal vi tømme ladvognen!” sagde Lille Viggo, der var overbevist om, at det ville være til alles fordel at udskyde præsentationen et par dage. Efter flere timer var de færdige med at bære alle tingene ind i huset. Flyttekasserne og møblerne var fordelt i de respektive rum. Store Grete satte sig udmattet ned i den ene lænestol i stuen. Det var hårdt kun at være to til det tunge læs, men de var vant til at klare det meste selv. Store Grete kunne høre Lille Viggo åbne den ene kasse efter den anden ude i køkkenet. Lidt efter hørte hun et par glas klirre. Han kom ind i stuen med glas og en flaske af deres yndlingssnaps. Han satte sig i den anden lænestol og skænkede op til dem begge. Han rakte Store Grete et glas og hævede sit eget. ”Skål” sagde han og kiggede kærligt på sin store Grete. ”Skål” sagde hun og kiggede kærligt på sin lille Viggo. Og således var byen nu vokset med 2 indbyggere mere.

MarchMicroFiction #4

Nullermændene ligger veltilfredse og dovner på trægulvet bag døren. Mennesket lader næsten altid døren stå åben, så de har fred og ro til at lege skjul uden at riskikere liv, støvfnug og hår. Nogen gange mødes de alle sammen og holder fest bag døren. De kravler oven på hinanden for at komme til. De er ret mange, så de sidstankomne er så forpustede af al den fysiske aktivitet, at de uforvarende kommer til at blæse til nogle af de andre deltagere. De hvirvler op i luften og laver flere kolbøtter på vejen ned. Heldigvis er chancen for blød landing stor.

FebruaryFICTION #17

Hun hænger dørtelefonen på plads og slår låsen fra. Hun hører yderdøren smække nede i opgangen og hans fodtrin på trappen. Han rømmer sig. Hun står stille bag døren og lytter. Hjertet spiller bold. Håndfladerne er fugtige. Hun kan høre, at han er nået til 2. sal nu. Én etage mere. Hun trækker vejret helt ned i maven. Beroliger de flaksende sommerfugle. Hun drejer hovedet og kigger i spejlet. Tjek. Hun hører de sidste skridt. Stilhed.

Så banker det på.

Dyb indånding.

Hun åbner døren.

De kigger på hinanden. Nervøse smil.

Hun ser ham forme et lydløst ”Yes!” med læberne.

FabruaryFICTION #16

100 Ord leger tagfat i tastaturets baglomme. Det ene ord tager det andet og nu ligger de hulter til bulter. De venter utålmodige på, at Historien kommer og hjælper dem fri.

Historien, der lider af både ordmangel og stjernenykker, giver sig god tid. Ordene himler med øjnene over Historiens manglende selverkendelse og langsommelighed.

Endelig dukker Historien op. Den hiver ud i tastaturets baglomme og kigger forfærdet på klumpen af hjælpeløst sammenfiltrede Ord. I deres iver efter at fortælle, begynder Ordene at snakke i munden på hinanden.

Uden at have fået indført ét Ord, vender Historien om og går sin vej.

FebruaryFICTION #15

Hun læste mailen…

”Jeg har lyst til at:

  • løsne din flettede hud og folde dit ansigt forkert.
  • trække dit hår fri af postkassen og hive dit hoved ud af busken.
  • suge det kolde vand ud af dit blod og fylde dit hjerte med sten.
  • stikke en tudse i din hals og fjerne sommerfugle i din mave.
  • holde et blad for din mund og åbne den med syv segl.
  • være vægtskålen på din tunge og kræve et fad på dit hoved.
  • tage dig med på date”

Valentine blev aldrig helt det samme igen.

FebruaryFICTION #14

Han kaster sin kærlighed ud på dybt vand inde fra bredden.
Fra dybet strækker tangen sig op mod lyset for at tage imod.
Kærligheden slår smut henover vandoverfladen. En … to … tre.
Fjerde gang suges den ned mod dybet af grådigt vand.
Vandet er omklamrende og slås om kærlighedens gunst.
Den lander blødt i sandet, der ikke vil tage imod.
Sandet sender den videre i små hop som en trampolin.
En fiskestime standser midt i en bevægelse for at kigge på.
Henne i det fjerneste hjørne, ligger en søstjerne og venter.

Og ovenover hænger solen og ser det hele

FebruaryFICTION #13

Jeg sidder på en bænk med lukkede øjne. Mit vinterblege ansigt suger grådigt forårssolens næring til sig.

Pludselig fornemmer jeg, at jeg ikke er alene. Jeg åbner øjnene.

”Vil du smage?”

En lille dreng står foran mig og holder en halvspist banan frem.

”Nej, det er okay. Spis du den bare selv” smiler jeg og ryster på hovedet.

Drengen står og tripper lidt, før han vender om og løber væk. Lidt efter står han med fremstrakt hånd foran en ny fremmed på en bænk. Den fremmede ryster på hovedet.

"Hey” råber jeg efter ham. ”Jeg vil gerne smage alligevel”

FebruaryFICTION #12

-Jeg har misforstået Fikse Fisk og Lune Løve. Fikse Fisk delte et billede af nøgne Lune Løve i færd med at fjerne manken med en pincet.
-Alle, undtagen små tæppetissende puddelkræ ejet af gamle excentriske damer med lilla hår og ditto håndtasker, er sgu da nøgne i dyreriget.
-Det er jo heller ikke problemet!
-Så forstår jeg ikke …
-Hvorfor fanden brugte han ikke en saks?
-Okay … nu stiller jeg dig lige et spørgsmål. Du skal svare ærligt.
-Ja?
-Er du træt af den her historie?
-Ja?
-Stopper du?
-Ja.
-Jeg takker på vegne af dyreriget, kongeriget og dødsriget.

FebruaryFICTION #11

-Fikse Fisk og Lune Løve er genopstået fra de døde.
-Man tror vist ikke på genopstandelsen i dyreriget.
-Måske ikke, men man tror på helt almindelig genoplivning!
-Klart …hvad vil du fortælle?
-Måske historien bag intimbilledet af Fikse Fisk som Lune Løve delte på fiskenettet.
-Interessant! Lune Løves køn fremstår i øvrigt ikke helt tydeligt for mig.
-Det gør det heller ikke for Lune Løve. Han overvejer at få manken fjernet. Han er kæreste med Fikse Fisk. Hun er en rigtig sild, men vil hellere være en sugemalle og overvejer botox.
-Det lyder som et ”Det er kompliceret”-forhold på Facebook.

FebruaryFICTION #10

-Hvad vil du skrive om, når nu Fikse Fisk og Lune Løve er ramt af 100-ordsdøden?
-Blæksprutter.
-Blæksprutter?
-Ja, folk ved ikke nok om dem. Føler også jeg skylder dyreriget en omgang efter mit murder-by-words.
-Du ved da heller ikke noget om blæksprutter?
-Det gør jeg da! Jeg ved for eksempel, hvad man kalder blækspruttens tissekone på engelsk.
-Men det er da hverken relevant eller interessant for historien.
-Næh, men du påstår jeg ikke ved noget. Og det gør jeg!
-Nå, men så fortæl mig, hvad man kalder tissekonen!
-Octo Pussy!
-Jeg tror ikke du skal skrive den historie …

Site Footer