FebruaryFICTION #1

“Vågn op”.

Stemmen er blid. Hun kan knapt høre den. Nattens kaotiske drømme holder hende fanget i dybet. Vejen op til overfladen er lang. To skridt op. Et ned. Hun forsøger at rive sig fri.

To. Et. 

“Du kan godt”. Stemmen er tydligere nu. Ja, hun kan godt. Det kan hun altid. 

Hun tæller.

1 – 2 – 3.

Hun vrister hun sig fri af al kraft og sætter fra. Opstigning. Nye drømme forsøger at rækker ud efter hende undervejs. Fandme nej!

“Åbn øjnene!”. Stemmen er høj, kommanderende.

“Nu!”

Ja, ja.

Hun åbner dem.

“Godmorgen”. Stemmen er lettet.

Det er hun også.