“Vågn op”. Stemmen er blid. Hun kan knapt høre den. Nattens kaotiske drømme holder hende fanget i dybet. Vejen op til overfladen er lang. To skridt op. Et ned. Hun forsøger at rive sig fri. To. Et. “Du kan godt”. Stemmen er tydligere nu. Ja, hun kan godt. Det kan hun altid. Hun tæller. 1 …
Nedenstående tekster er alle skrevet på baggrund af denne skriveøvelse: Min skrivfælle lavede små sedler med ét ord på hver og lagde dem på bordet med den blanke side opad. Vi trak hver især et aftalt antal sedler -uden at måtte se hvilke ord vi trak. Vi afsatte 15 min og når tiden gik i …
Bortset fra få biler, der hist og her er gået i stå og er blevet forladt, er gaden næsten øde. I en enkelt bil sidder stadig en passager på forsædet. Læberne bevæger sig, men der tales uden ord. Gadelamperne lyser skråt opad og danner en espalier af lyskegler. Luften er dækket af støvregn, der falder …
Verden er to alen af samme asymmetri. Flader med takkede kanter som bjergkamme i horisonter. Flydende abstraktheder falder ud over kanten, drypper ned i mørket og efterlader spor af de ubekendtes morsetegn. Skår af en smadret kande klinkes fra top til bund, suger mælken baglæns til den er fyldt til randen. En eksplosion af nuancer forvirrer …
En knitrende lyd af mikroskopiske isbjerge der knuses under kæmpens fod. Skrøbelige isflager der smelter som chokolade i rolig takt med temperaturens opstigning. Et vissent blad malet i hvidt. En dråbe på kanten af en gren, stivnet før den når at falde i afgrunden. Inspireret af lyden af mine skridt i frostvejr på vej på …
Udestuen er deres yndlingsrum i den store patriciervilla. Det er her hun altid sidder og sysler med sine broderier, mens han er på arbejde. Det er her han altid sidder og læser avisen ved det lille bord, når han kommer hjem. Det er her hun lytter til ham, når han fortæller om sin dag. Det …
I horisonten hænger tågen over havet, som en tæt lydisolerende mur. Den efterlader bitte små dråber af vand i mit ansigt. Fasanhanen står og kræver opmærksomhed, som en mægtig konge iført majestætisk kappe, mens den spejder ud over området. Rådyrene krydser den lille bro ved søen, på jagt efter noget at spise. De nipper visne …
I starten rører han ikke vasen. Han nøjes med at betragte den. Indgående. Vurderende. Først på afstand, men over tid, næsten i al ubemærkethed, kommer han nærmere og nærmere . Til sidst er han så tæt på, at det ikke længere er nok bare at se. Han holder pegefingeren hen til vasen. Fingerspidsen er så …
Sol er træt og glæder sig til at komme i seng. Den gør sig klar og begynder at gå ned. På vejen ned møder den Måne, der, frisk og udhvilet efter en god dags søvn, er på vej op. – Godmorgen Måne. Hvor ser du frisk ud! – Tak skal du have, Sol. Gid jeg …
Alarmen når som altid kun at udsende et enkelt bip eller to før hun vågner. Hun rækker højre arm ud til siden og presser pegefingeren ned på sengekanten. Alarmen slukker. Hun ligger på ryggen og kigger ud i mørket. Hvis hun bliver liggende for længe, vil alarmen begynde at bippe igen. Hun begynder at tælle. …