MarchMicroFiction #3

Det ene øjeblik giver hun slip. Hun er der. Hun vil være der. Til stede. I samværet med de andre. Hun griner. Det næste øjeblik kigger hun rundt. Efter nærmeste udgang. Vil væk. Bare væk. Fra allesammen. Så er der øjeblikket midt imellem. Ikke at ville være der. Ikke at ville væk. Hjernen trækker vejret hurtigt. Ind. Ud. Stakåndet. Fastnaglet. Hun kigger rundt. På dem. De griner. Hygger sig. Sammen. Hun zoomer ud. Checker ind. I sig selv. Hun er der. Hvor er hun. Hvem. Hvorfor. Hvordan. Hun lukker af. Stempler ud. Væk. Ikke væk. Træk vejret. Træk vejret. Fortræk.

MarchMicroFiction #2

Hun swiper livet til venstre. Før det rigtigt begynder. Hun trækker vejret ind. Og puster ud. Lever tilværelsen uden til og vær(d). Med fortrydelsespille i baghovedet. Ude af stand til at synke. Andet end til bunds. Fremmede menneskers hænder. Rækker ud og griber fat. Hiver hende op mod lyset. Hun lever. Med lukkede øjne. De tvinger dem op. Lyset blænder hendes øjne. Hun vil slukke det. Hun skriger uden lyd. Hun gør sig tung. De fremmede hænder mister grebet. Hun synker igen. Til bunds. Til mørket. Hjem. Hun åbner øjnene. Her kan hun se. Hun swiper livet til venstre.

MarchMicroFiction #1

Op til overfladen, hvor dagen venter. Op til lyset, der skimtes bag gardinet. Op til timerne, der ligger ubenyttede hen. Til bønnerne, der skal males. Til kaffen, der skal brygges og nydes. Til den knitrende avis, der skal læses. Stearinlyset, der skal tændes. Op til tågen, der maler i gråt. Op til solen, der langsomt jager bort. Op til vinden, der ikke rører sig. Til turen, der ikke går sig selv. Til lyden af by, der langsomt vågner. Til opgangen, der byder på stilhed. Tanker, der skal tænkes. Op til 100 ord, der skal sættes sammen. Det er de nu.

FebruaryFICTION #28

Hun er lidt ved siden af sig selv (et virkelig upraktisk sted at være), efter en helt nat på date med “Anders” alias en nutidig (og frygtelig oldschool) Poul Reichhardt. Da hun vågner af drømmen, sletter hun Tinder i et anfald af stakåndet panik. Senere fortryder hun og henter appen igen. Hun kan for helvede ikke lade personificeringen af en Morten Korch film styre sit kærlighedsliv. Hun matcher hurtigt med en profil, der hverken hedder Anders eller Poul. Hun modtager en besked. “Mit rigtige navn er Poul Reichhardt, men du kan bare kalde mig Anders” Hun vågner med et sæt.

FebruaryFICTION #27

Han kigger hende i øjnene og smiler blødt. “Dine øjne er som dybe skovsøer” Ej, sagde han lige det? Det må være nogle grumsede søer. Og hvor dybe er skovsøer lige? Han kysser hende på munden. “Uhm, dine læber smager af sommerens søde jordbær” Ej, nu må han sgu lige ... min billige parabenestang fra Netto. Han stikker næsen i hendes hår og snuser. “Uhm, dit hår dufter vidunderligt af nyudsprungne liljer” STOOOP!! Du skrev du hed Anders! I stedet møder jeg Poul Reichhardt midt i en Morten Korch film! Hun vågner med et sæt. Hun tager mobilen og sletter Tinder.

FebruaryFICTION #26

Det er ikke så meget det, at han kalder hende ynkelig, mens hans formørkede øjne kigger i hendes. Det er ikke så meget det, at hans hånd rammer både hendes højre og venstre side. Det er ikke så meget det, at han strammer grebet om hendes nakke med den ene hånd, mens han tjekker hendes beskeder med den anden. Det er ikke så meget det, at han kaster hende ind mod dørkarmen, da han skubber hende ind på toilettet og låser døren udefra. Det er mere det, at hendes sjæl forråder hende. Og står på sidelinjen og hepper på ham.

FebruaryFICTION #25

Pigen går bag sin far. Undskyld, hun kunne også gå foran. Hendes lilla strikkede hue har stirrende øjne i nakken. Undskyld, farven er naturligvis underordnet. Alle huer kan have stirrende øjne i nakken. Pigen standser op og plukker vintergækker. Undskyld, arten er naturligvis underordnet. Det kunne også være krokusser. Undskyld, det kunne også være kropikker. Undskyld, det kunne naturligvis også bare være blomster. Pigen laver gadedrengehop. Undskyld, kønnet er naturligvis underordnet. Det kunne også være gadepigehop. Undskyld, det er naturligvis bare gadehop. Undskyld, det er naturligvis bare hop. Pigen går bag sin far. Undskyld, hun kunne også være en dreng.

FebruaryFICTION #24

Han går hen til køkkenvasken, åbner for den varme hane og holder kniven ind under vandstrålen. Blodet flyder fortyndet ned i vasken og trækker et rødt spor ned i afløbet. Han drejer kniven rundt med rolige bevægelser, for at få alt blodet skyllet væk. Han kigger ud på den mørke, frostklare nattehimmel. Han mærker forløsningen sprede sig i kroppen, mens vandet fjerner de sidste dråber.

”Far, jeg kan ikke vække mor”

Den femårige står i døren og gnider sig i øjnene.

”Mor er meget træt. Gå ind i seng igen, så kommer jeg ind til dig om lidt”

FebruaryFICTION #23

“Far og jeg har snakket om din plan. Vi synes ikke det er en god ide”

Hun sukker og kaster mobilen fra sig i sofaen.

På en skala fra 1-10 er hun cirka 23 ligeglad med, hvad fanden de synes. De kan stikke deres småborgerlige fordomme op i det evige mørke. Deres tendens til at have ondt i røven har sgu udviklet sig til en kronisk lidelse. Fuck dem!

Hun samler mobilen op, finder nummeret og ringer.

“Hej, jeg vil gerne bestille en tid til en ny tatovering”.

* * *

Et sted indeni bærer sjælen sirlige tatoveringer af ord og ar.

FebruaryFICTION #22

”Kneppeaffald!”

Hun sad med mobilen i hånden i flere minutter og stirrede på skærmen.
De første sekunder var hun i tvivl, om hun læste rigtigt.

Hun havde ikke hørt fra ham siden hun havde fortalt ham, at hun syntes de skulle stoppe affæren og gå tilbage til vennestatus. I dag var kneppeaffald også en status.

Hun lukkede beskeden og tænkte lidt.
Så åbnede hun Facebook og gik ind i Rediger Om og valgte Brugerdefineret under køn.

Et øjeblik senere var hun Ida Larsen, 28 år, Single og Kneppeaffald.

Så ændrede hun forholdsstatus til ”I forhold med” og taggede ham.

Site Footer